Få et bedre arbejdsmiljø med flådestyring
Flådestyring er en utroligt enkel teknologi, der på mange måder kan forbedre de danske virksomheder. Kort fortalt består flådestyring af GPS-sendere, der placeres i en virksomheds biler. Disse sendere sender data direkte til kontorets computere ved hjælp af en trådløs internetforbindelse. De oplysninger, der bliver sendt kan være utroligt detaljerede og dækker derved både ruter, benzinforbrug, hastighed og hvor meget tid, der bliver brugt, når bilen holder forskellige steder. Endvidere bruges disse sendere også som en form for tyverisikring. Skulle en bil blive stjålet, kan den nemlig nemt blive sporet, sådan at politiet kan pågribe de skyldige.
Mange virksomheder anvender i dagflådestyring Der er imidlertid også stadig virksomheder, der vælger ikke at bruge flådestyring. Årsagerne er varierende, men ofte er det et opgør med ideen om, at alt skal effektiviseres. Dette er yderst forståeligt eftersom stress i stigende grad er et problem på de danske arbejdsplader. Man kan argumentere for at øget overvågning ved hjælp af flådestyring vil bidrage med at medarbejderne får en følelse af at skulle præstere konstant. Derfor er det måske bedre at undgå flådestyring og dermed skåne medarbejderne for meres stres – eller er det?
Eftersom mange danske arbejdspladser i dag anvender flådestyring i virksomhedens køretøjer, betyder det også, at der eksisterer meget forskning på området. Mange virksomheder ønskede netop at undersøge, hvorvidt flådestyringen ville fungerer som en opgradering, eller nærmere hæmme virksomheds præstationsevne. Dette har resulteret i dybdegående data – både når det kom til flådestyringens kvalitative og kvantitative effekter på en virksomhed.
På det kvantitative område kunne det konstateres at flådestyringen forberede virksomheden på mange måder. Blandt andet hjalp den data, som kom fra GPS’en med at sikre store benzinbesparelser. Det var desuden også muligt at sikre sig, at medarbejderne kørte ordenligt, når de kørte i virksomhedens biler og dermed repræsenterede virksomheden. Dette betød også et fald i antallet af fartbøder. Kort sagt, så hjalp flådestyringen med at sikre, at der kom pænere tal på bunlinjen i virksomhedens regnskab.
Det var imidlertid det kvalitative eller måske nærmere det menneskelige område, der hos nogen gav grund til bekymring. Hvordan ville flådestyring påvirke arbejdsmiljøet for medarbejderne?
For kort at opsummere, så tyder de resultater fra virksomheder, der anvender flådestyring på, at medarbejderne umiddelbart har oplevet flådestyringen som en positiv tilføjelse i virksomheden. Problemet i de danske virksomheder er som før nævnt at medarbejderne i stigende grad bliver ramt af stress og psykiske sygdomme, men disse tendenser bliver ikke forværret af en teknologi som flådestyring – tvært imod. Medarbejdere oplever primært problemer og angst i forbindelse med kontrol, når det der bliver kontrolleret er ting, hvor de ikke umiddelbart kan føre beviser for deres sag. Det kunne for eksempel være kontrol i forbindelse med en kunde, der har klaget. Disse klager kommer for eksempel, når kunden har fået udført arbejde, men ikke mener at timeantallet på fakturaen stemmer overens med de timer, der faktisk blev brugt. Dette er en ubehagelig situation for medarbejderen, for uden flådestyring er det medarbejderen, der har ansvaret for at notere, hvor mange timer han har brugt på opgaven. Dette skaber en situation, der er meget stressende for medarbejderen idet det er hans ord imod kundens. Med flådestyring vil han derimod have konkrete beviser på, at det ikke er ham der har været uærlig med hensyn til antallet af arbejdstimerne. Hans arbejdstimer bliver nemlig ganske enkelt noteret fra det øjeblik han holder i kundens indkørsel og til han kører igen.
Tilsvarende har der også været tendenser til mistænkeliggørelse af medarbejdere i forbindelse med private ærinder i arbejdstiden. Især i medierne har der været fokus på hvordan medarbejdere for eksempel ville bruge tid på at handle ind eller tage på posthuset imellem kunder. Dette er naturligvis uacceptabelt fordi disse ærinder enten bliver foretaget på kundens eller virksomhedens bekostning. Med flådestyring er dette ikke længere et problem. Hvis en medarbejder bliver forsinket er det let at se, om det skyldes private ærinder eller andre faktorer som for eksempel tung trafik. Dermed undgår ærlige medarbejdere også en uretfærdig mistanke, som de ikke har mulighed for at forsvare sig imod.
Når man argumentere for at flådestyring skaber utryghed og overvågning på arbejdspladsen, så er det derfor også en lidt uheldig logik specielt hvis man også taler om GPS sporing. Det er sandt, at flådestyring gør det nemmere at have kontrol med medarbejderne, når de er ude på vejene, men samtidig er det ikke noget, der vil genere arbejdet for medarbejderne. De få tilfælde, hvor medarbejdere vil følge sig generet vil være situationer, hvor medarbejderne på den ene eller anden måde bryder med virksomhedens regler. De resterende medarbejdere derimod vil opleve en øget tryghed i det de ved, at de altid har beviser for, at de opfylder deres pligter. De eneste medarbejdere, der har grund til bekymring er faktisk dem, der ved, at de er på kant med virksomhedens vedtægter og dermed risikerer en fyring, hvis det bliver opdaget.
Samtidig vil kontorfolkenes arbejdsbyrde blive lettet betydeligt i forhold til det administrative arbejde, der følger med enhver virksomhed. Dette betyder også mindre stress for dem, der sidder på kontoret og til tider føler, at de drukner i papirer, dokumentation og bilag. Det er nemlig ikke kun de folk, der er ude i felten, der i stigende grad bliver ramt af stres. Kontorfolk oplever også i stigende grad højere og mere stressende krav til deres arbejde.
Dermed kan flådestyring bidrage til at skabe et bedre arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser – både nu og i fremtiden. Hvis du overvejer at gøre flådestyring til en del af din virksomhed, så kan du i første omgang åbne en dialog med dine medarbejdere. Det vil ofte være en positiv proces at tage dem med i diskussionen om nye tilføjelser til virksomheden.
