Du er her: Forside IT Internet Bredbånd

Bredbånd

I Danmark idag er bredbånd den mest udbredte og populære type af internetforbindelser. Bredbånd udbydes oftest via kabel-TV eller ADSL, og en internetforbindelse kan defineres som bredbånd, hvis dens hastighed overstiger 2 mbit/sek, hvilket ikke kan opnås ved en gammeldags opkaldsforbindelse. Fordelen ved bredbånd fremfor traditionelle opkaldsforbindelser via et modem eller ISDN er først og fremmest, at du ikke optager telefonlinien, og du derfor kan surfe på nettet samtidig med, at du kan anvende telefonen. Ydermere giver bredbånd også en øget hastighed i forhold til en opkaldsforbindelse, og fås idag i hastigheder op over 100 mbit. Endeligt giver bredbånd dig muligheden for at surfe trådløst på nettet - en klar fordel hvis man er flere personer i en husstand, der anvender samme bredbåndsforbindelse eller anvender internettet i flere rum.